Behandlingsmuligheder for obstruktiv søvnapnø
Behandlingsmulighederne for obstruktiv søvnapnø (OSA) omfatter tre forskellige former for positiv lufttrykterapi (PAP), behandling med tandskinne og alternativ behandling.
Behandling med positivt luftvejstryk (PAP)
Positivt luftvejstryk er den mest effektive måde at behandle OSA på. Metoden forhindrer luftvejene i at indsnævre sig og klappe sammen ved at skabe et let overtryk i svælget. Dermed sikres fri passage og regelmæssig vejrtrækning natten igennem. Komprimeret luft sendes ind i de øvre luftveje gennem en maske og en slange, der er forbundet til et behandlingsapparat.
Gennem behandling med positivt luftvejstryk kan patienter med svær søvnapnø se frem til en restituerende nattesøvn uden konstante afbrydelser. PAP-behandling kan leveres på flere forskellige måder:
- Kontinuerligt positivt luftvejstryk (CPAP/Continuous Positive Airway Pressure): kaldes også for fasttryk-CPAP, da lufttrykket er konstant;
- Automatisk positivt luftvejstryk (APAP): kaldes også for auto-CPAP, eftersom lufttrykket automatisk justeres iht. patientens vejrtrækning (egner sig til patienter med REM-relateret søvnapnø, patienter hvor apnøen skyldes sovestillingen, samt patienter som ikke tåler standard CPAP-behandling);
- Bilevel-behandling: højere inspirationstryk og lavere ekspirationstryk (egner sig til visse non-compliante patienter).
Behandling med tandskinne
En tandskinne, også kaldet en Mandibulært repositionerings skinne (MRD), er førstelinjebehandling ved milde til moderate tilfælde af obstruktiv søvnapnø. Ved svære tilfælde af OSA gælder tandskinne som andenlinjebehandling. OSA-patienter som ikke overholder eller nægter at modtage behandling med positivt luftvejstryk, bruger ofte tandskinne som alternativ behandlingsform. Visse OSA-patienter foretrækker desuden tandskinne, fordi de er nemme at bruge og have med rundt, ligesom de virker mindre indgribende og mere diskrete.
Tandskinner fungerer på den måde, at de låser underkæben fast i en gunstig position, der forhindrer luftvejene i at falde sammen under søvn og skaber et større rum bag tungen. Tilsammen forebygger disse tiltag apnø og snorken.
Alternative behandlingsmuligheder
Kirurgi er også en mulighed i forhold til behandling af obstruktiv søvnapnø (OSA), omend denne løsning er forbundet med risici og komplikationer. Uvulopalatopharyngoplastik (UPPP) er det hyppigst udførte kirurgiske indgreb til behandling af OSA i USA og er effektivt i forhold til at reducere snorken på kort sigt. På lang sigt helbreder UPPP snorken hos 46 % til 73% af de patienter, der har valgt dette indgreb.1
Risici ved ubehandlet OSA
Ubehandlet obstruktiv søvnapnø (OSA) kan med medføre en lang række komplikationer og alvorlige helbredsrisici. Den rette behandling forbedrer din patients compliance-niveau, ligesom de tilknyttede sundhedsrisici mindskes.
Mere om behandlingsmuligheder
Behandlingsmonitorering
ResMeds apparater til søvn- og respirationsbehandling er udstyret med en trådløs forbindelsesfunktion, der gør det muligt at overføre behandlingsdataene til AirView for fjernmonitorering og brugertilpassede indstillinger.
Behandlingsmuligheder inden for snorken
ResMed tilbyder behandlingsmuligheder til hals-snorkere med og uden søvnapnø.
Behandlingsløsninger målrettet CSA
Adaptiv servo-ventilation (ASV*) egner sig til behandling af langt de fleste af disse mere komplekse patienter.
Referencer
*ASV-behandling er kontraindiceret hos patienter med kronisk, symptomatisk hjertesvigt (NYHA 2-4) med reduceret venstre ventrikels uddrivningsfraktion (LVEF ≤ 45 %) og moderat til svær dominerende central søvnapnø.
- Kashima ML (2007). Selected disorders of the nose and throat: Epistaxis, snoring, anosmia, hoarseness, and hiccups. In NH Fiebach et al., eds., Principles of Ambulatory Medicine, 7th ed., pp. 1849–1864. Philadelphia: Lippincott Williams and Wilkins.