FAQ om masker for sundhedsprofessionelle | ResMed Danmark

FAQs om maskerengøring, komfort og indstilling

Har du spørgsmål til rengøring og desinficering af masker og maskekomponenter fra ResMed? Få svar på vores ofte stillede spørgsmål.

FAQs om maskerengøring

Hver dag eller efter hver brug bør patienten gøre følgende: 

  • Skille masken ad (se brugervejledningen til masken for instruktioner). Patienter som bruger nasalpudemaske, skal afmontere puderne fra rammen. 
  • Vaske de enkelte komponenter grundigt i hånden (undtagen headgear og bløde omslag) ved nænsomt at skrubbe dem i varmt vand (ca. 30°C/86°F) med en mild sæbe. For at optimere masken tæthed skal ansigtsolier fjernes fra cushion efter brug. 
  • Bruge en blød børste til at rengøre ventilen samt eventuelle roterende dele, herunder drejelige led, drejelige ringe eller kugleled, der kræver rengøring. 
  • Kontrollere hver enkelt del og ved behov vaske en eller flere komponenter igen. 
  • Skylle alle delene grundigt med rent vand, og lade dem lufttørre uden at være udsat for direkte sollys. 
  • Når alle komponenterne inklusive ventilen er tørre, samles masken igen (se maskens brugervejledning for instruktioner). 

Hver uge bør patienterne gøre følgende: 

  • Vaske maskens headgear i hånden, inklusive de bløde omslag, hvis disse er en integreret del af masken.  
  • Skylle delene grundigt, og lade dem lufttørre uden at være udsat for direkte sollys. 

Bemærk, at headgearet kan vaskes uden at det skilles ad, og at den farve, der er brugt i headgearet, kan udskilles under den første vask. 

Hvis en eller flere komponenter stadig ikke er helt rene efter rengøringen, eller hvis en eller flere af systemets dele fremstår synligt beskadiget (revner, misfarvning, flænger osv.), skal den pågældende komponent udskiftes.  

Vi anbefaler dine patienter at bruge naturlige eller neutrale produkter/opløsninger til at rengøre deres maske med, eftersom dampe fra kunstige/kemiske rengøringsmidler kan blive inhaleret. 

ResMed har udarbejdet og valideret en række desinficerings- og steriliseringsprocedurer i henhold til ISO17664 vedrørende rengøring, desinficering og sterilisering af masker brugt til multi-patienter på søvnlaboratorier, klinikker eller hospitaler. Se venligst desinficerings- og steriliseringsguide for at se, hvilke komponenter der: 

  • Skal udskiftes for hver ny patient 
  • Tåler intensiv varmedesinficering ved 93°C 
  • Tåler intensiv kemisk desinficering 
  • Tåler sterilisering 

Bemærk venligst, at ikke alle komponenter kræver desinficering. Maskens headgear kræver ikke desinficering og bør ikke vaskes i desinficeringskemikalier. 

Andre komponenter kræver heller ikke desinficering og bør ikke vaskes i desinficeringskemikalier. Dette gør sig gældende for:  

  • AirFit N10 / AirFit N10 for Her – bløde omslag
  • AirFit F10 / AirFit F10 for Her – ramme, bløde omslag
  • Quattro Air / Quattro Air For Her / Quattro Air NV – ramme 
  • Quattro FX / Quattro FX for Her – affjedrende ramme, bløde omslag 
  • Quattro FX NV – affjedrende ramme, bløde omslag
  • Mirage FX / Mirage FX for Her – ramme 

Kan bruges af flere patienter, så længe maskens headgear og ovenstående komponenter vaskes grundigt mellem hver brug. 

  • Vask maskens headgear i 30°C varmt vand med en mild sæbe.  
  • Skyl grundigt, og lad delene lufttørre uden at være udsat for direkte sollys.

FAQs om maskekomfort 

Med henblik på at hjælpe dig med at vælge den rigtige maske til dine patienter, har vi inddelt vores seneste CPAP-masker i tre kategorier: 

  • Frihed-masker designet med fokus på høj bevægelsesfrihed: til patienter som vender og drejer sig mange gange i løbet af natten og gerne sover på maven. 
  • Minimalist-masker designet med fokus på høj brugervenlighed: til patienter som ønsker en diskret løsning med så lav tildækningsgrad af ansigtet som muligt. 
  • Alsidig pasform designet med fokus på tryghed: til patienter som ønsker en maske der er nem at tage af og på, og som kan yde ekstra komfort ved behov. 

Vi har samlet en række nyttige ressourcer, der gør det nemt for dig at finde den passende maske til dine patienter. Se i den forbindelse vores informationsside om maske kategorierne.

Hvis din patients maske føles ubehagelig at have på, bør du justere pasformen eller prøve en anden størrelse eller masketype.  

  • Pasform. Ubehag kan skyldes dårlig pasform, og vi anbefaler dig derfor at justere maskens pasform ved hjælp af instruktionerne i brugervejledningen til masken. Du bør foretage justeringen med patienten liggende i sovestilling: vores ansigtsmuskler ændrer sig når vi ligger ned, og slapper sågar endnu mere af når vi sover. Den bedste måde at justere masken på er med patienten liggende i sin normale sovestilling, uanset om patienten sover i en seng uden pude eller i en hvilestol. Du kan også se vores videoguides om maskeindstilling, som du finder i produktoversigten over CPAP-masker.  
  • Størrelse. Hvis din patient kun opnår en tætsluttende pasform ved at stramme masken så meget, at det føles ubehageligt, er maskens størrelse muligvis forkert. Vær opmærksom på, at størrelsen ikke altid er den samme for alle modeller. 
  • Headgear. Masken skal sidde så løst som muligt, men stadig være helt tæt. Hvis patienten føler at panderemmen sidder for løst eller for stramt bør den justeres, alternativt udskiftes hvis den er gammel eller slidt. 
  • MicroFit™ Dial. Hvis din patient bruger en ResMed maske med MicroFit™-drejeknap, bør du tjekke at drejeknappen er indstillet optimalt. Hvis du foretager større justeringer med drejeknappen, ændres pasformen, og det kan resultere i ubehag eller en mindre effektiv behandling. 

Hvis du oplever problemer med at få patientens maske indstillet korrekt, bedes du se brugervejledningen til masken for instruktioner. 

Hvis din patient har ansigtshår, sidder visse masketyper sig eventuelt bedre end andre. Kontakt os for at finde ud af, hvorvidt en anden masketype måske kan tilbyde en højere komfort eller en bedre pasform.

Ikke to patienter er ens! Fullfacemasker dækker mere af ansigtet, mens nasalmasker og nasalpudemasker dækker mindre. Den bedste egnede masketype maske afhænger i høj grad af patienternes personlige præferencer og behov.

Vores fullfacemasker er en god løsning til patienter med næsetæthed, eller som har tendens til at trække vejret gennem munden i søvne.

Når du drøfter de forskellige masketyper med dine patienter, kan det være en god ide at inddrage aspekter såsom ansigtsform, ansigtshår og briller, samt hvorvidt patienten let bliver klaustrofobisk, godt kan lide at læse eller se TV med masken på osv.

Hvis din patients maske er utæt, er der sandsynligvis et problem med forseglingsevnen eller pasformen. Årsager til maskelækage og mulige løsninger omfatter:

Dårlig indstilling eller pasform. Vi anbefaler dig at justere maskens pasform ved hjælp af instruktionerne i brugervejledningen til masken. Du bør foretage justeringen med patienten liggende i sovestilling: vores ansigtsmuskler ændrer sig når vi ligger ned, og slapper sågar endnu mere af når vi sover. Du kan også se vores videoguides om maskeindstilling, som du finder i produktoversigten over CPAP-masker

Masken er samlet forkert. Se venligst maskens brugervejledning med instruktioner til hvordan du samler masken korrekt. Du kan downloade brugervejledningen fra maskens suppoertside.

Forkert maskestørrelse. Se maskens størrelsesguide vedrørende valg af størrelse.

Forkert masketype. Hvis din patients maske har den rigtige størrelse og sidder korrekt, men stadig lækker, kan det være nødvendigt at skifte til en anden masketype. En fullfacemaske kan f.eks. eliminere læk gennem munden fuldstændig.  Se ResMeds komplette maskesortiment her.

Trænger til udskiftning. Maskelæk kan også skyldes, at masken er gammel eller slidt. Se brugervejledningen til masken for yderligere oplysninger, eller læs vores artikel om maskeudskiftning.

Rengøringstilstand. Snavs, olierester og aflejringer fra din patients hud og øvrige omgivelser kan samle sig i masken, hvis de ikke fjernes dagligt. Patientens maske bør rengøres hver dag for at optimere forseglingsevnen og dermed behandlingseffektiviteten. Læs vores artikel om maskeudskiftning.

Hvis din patient stadig har problemer med maskelæk, kan det være en ide at prøve en opvarmet luftfugter  eller en af de seneste PAP-apparater (apparater med positivt lufttryk)? Vores PAP-apparater måler automatisk luftflowet og kompenserer automatisk for utilsigtede læk. Dermed opnår patienten altid det korrekte lufttryk i masken. En luftfugter med varmefunktion er et nyttigt redskab til at reducere vejrtrækning gennem munden og næsetæthed – to problematikker, der begge er forbundet med maskelæk.

Hvis din patient er nødt til at stramme masken alt for meget for at opnå en tætsluttende pasform, er størrelsen på den valgte cushion muligvis forkert, eller pandestøtten er ikke indstillet korrekt. Se ovenstående spørgsmål for forslag til identificering og løsning af problemer med dårlig pasform.

ResMeds maskecushions er lavet af silikone. Ægte allergiske reaktioner over for silikone er yderst sjældne. Faktisk er problemer som hudirritation, tryksår og vabler for det meste forårsaget af andre faktorer end selve silikonematerialet.

Hvis din patient lider af hudirritation, kan det muligvis skyldes at:

Headgear-remmen sidder for løst eller for stramt. Prøv at justere remmen, evt. skal maskens headgear udskiftes, hvis det er gammelt eller slidt. Masken skal sidde så løst som muligt, men stadig være tæt.

Maskens pasform er dårlig, fordi maskestørrelsen- eller typen er forkert. Se brugervejledningen til masken eller en kvik-guide vedrørende maskeindstilling. En anden masketype vil muligvis bevirke en bedre pasform.

Masken er gammel og slidt. Tjek den anvendte maskecushion samt rammen for tegn på slitage, stivhed eller revner. Udskift hele masken eller de beskadigede komponenter. Læs eventuelt vores artikel om maskerengøring- & udskiftning.

Masken er snavset. Silikonematerialet kan absorbere aflejringer fra huden såsom olie, sved, snavs og hudplejeprodukter. Længerevarende kontakt med disse aflejeringer natten igennem kan irritere huden. Dine patienter bør dagligt rengøre deres maske med en mild sæbe og varmt vand (30°C/86°F) i henhold til brugervejledningen. Patienterne bør desuden vaske ansigtet med en pH-neutral sæbe før sengetid med henblik på at fjerne overskydende hudolier. De bør ligeledes undgå at bruge ansigtslotion og -cremer der hvor masken kommer i kontakt med ansigtet, da disse produkter kan gøre masken utæt og potentielt reducere materialekvaliteten med tiden. Læs eventuelt vores nyttige artikel om maskerengøring.

Hvis din patient fortsat har problemer med hudirritation, kan det være en god ide at anbringe en hyperallergen hudtape henover de sensitive eller irriterede hudområder mellem huden og masken.

Hvis din patient lider af næseirritation kan en opvarmet luftfugter eventuelt være en god løsning. Den konstante luftstrøm fra behandlingsapparatet kan medføre tørhed, næseirritation og næseblod, især ved høje behandlingstryk. Luftfugtere lindrer næseirritation og tørhed gennem tilsætning af varme og fugt til den leverede luft fra CPAP-apparatet eller bi level-systemet.

Nasalolie kan ligeledes anvendes til at behandle og forebygge tørhed.

Patienter med mærker efter masken i ansigtet eller ømhed på næseryggen har højst sandsynligt strammet masken for meget i et forsøg på at opnå en tætsluttende pasform. Se venligst svarene på ovenstående spørgsmål vedrørende forbedring af maskens pasform og forseglingsevne.

Hvis problemerne fortsætter, kan du foreslå SoftWraps eller Gecko nasalpads. SoftWraps er bløde stofindlæg til foring af maskens silikoneremme. Indlæggene forhindrer masken i at glide rundt og mindsker forekomsten af mærker efter maskeremmene i patientens ansigt. Gecko nasalpad er en behagelig, blød stofstrimmel som anbringes henover næseryggen med henblik på at forebygge hudirritation og ømhed, minimere maskelæk og forbedre den overordnede maskekomfort.

Hvis din patient oplever ømme eller tørre øjne, kan det skyldes maskelæk. Dette problem ses ofte og kan skyldes, at maskens pasform ikke er tætsluttende nok eller at den ikke sidder ordentligt ind til ansigtet. Se svarene på ovenstående spørgsmål på denne side for løsningsforslag vedrørende dette problem.

FAQs om maskeindstilling

Hvis masken falder af i løber af natten, kan det skyldes at din patient lider af næsetæthed. Hvis din patient tidligere har lidt af bihulebetændelse eller allergier, kan en fullfacemaske og/eller luftfugtning muligvis løse problemet.

Hvis din patient har svært ved at sove fordi masken er i vejen, vil en Contour CPAP-pude måske være en god løsning. Med en Contour-pude mindskes risikoen for at masken trykker på ansigtshuden eller rutsjer rundt, hvilket øger komforten og også kan nedsætte forekomsten af lækage som følge af fejlplaceret maske. Contour-puden hjælper patienterne med at få en mere behagelig søvn med CPAP-masken på, uanset om de sover på siden, ryggen eller maven. Contour-puden skaber desuden mere åbne luftveje, hvilket letter vejrtrækningen.

ResMed stiller tilpasningsskabeloner til rådighed til mange af vores masker. Klik på en maske nedenfor for at åbne en PDF-fil med den tilhørende tilpasningsskabelon. 

Vær opmærksom på følgende, når du bruger disse skabeloner: 

  • Læs anvisningerne på skabelonen omhyggeligt, inden du klipper den ud og bruger den. 
  • Maskeskabelonerne er ment som en hjælp ved tilpasning af masker. Det er ikke meningen, at disse skabeloner skal erstatte rådgivning fra en sundhedsfaglig person, søvnbehandler eller leverandør. 
  • Enhver ændring af størrelsen eller dimensionerne på de originale PDF-filer kan påvirke kvaliteten og nøjagtigheden af disse skabeloner. Derfor skal du sikre dig, at du udskriver i den faktiske størrelse ved at deaktivere al sideskalering i dine printerindstillinger. Du kan også bruge linealen på udskriften til at sikre, at udskriften har den korrekte størrelse. 

 

ResMed tilpasningsskabeloner til nasalmasker: 

AirFit N30i (513kb) 

AirFit N20 (518kb)  

 

ResMes tilpasningsskabeloner til fullfacemasker: 

AirFit F30 (126kb) 

AirFit F20 (535kb) 

Hvis din patients maske larmer, slutter den ikke ordentlig tæt. Se vores anbefalinger ovenfor: sørg for at masken er indstillet korrekt, er samlet korrekt og befinder sig i en hygiejnisk tilstand uden tydelige tegn på slitage. Hvis din patient stadig oplever problemer, anbefales det at prøve en anden størrelse eller masketype.

Husk at indstille masken med din patient liggende i sovestilling: hvis patienten sovende i liggende stilling uden puder, skal masken tilpasses med patienten liggende i denne stilling; hvis patienten sover i en hvilestol, skal maskens tilpasses med patienten siddende sådan. Dette er vigtigt, fordi vores ansigtsmuskler ændrer sig når vi ligger ned. Når vi sover slapper de sågar endnu mere af.

Støj fra masken kan ligeledes indikere, at masken lækker luft. Dette problem ses ofte og kan skyldes, at maskens pasform ikke er tætsluttende nok eller at den ikke sidder ordentligt ind til ansigtet.

Du kan hurtigt og enkelt downloade brugervejledningen fra denne side