Om søvnforstyrret vejrtrækning
Søvnforstyrret vejrtrækning (SDB) er karakteriseret ved unormale respirationsmønstre eller pauser i vejrtrækningen, samt utilstrækkelig ventilation under søvn.
Til de mest typiske former for søvnforstyrret vejrtrækning hører øvre luftvejsmodstands-syndrom (UARS) og obstruktiv søvnapnø-hypnø-syndrom* (OSAHS), også kendt som obstruktiv søvnapnø (OSA).
Snorken & søvnapnø?
Både snorken og obstruktiv søvnapnø (OSA) har en fælles oprindelse:
Når musklerne som styrer ganen og tungen slapper af, blokeres de øvre luftveje.
Hos snorkere uden OSA er luftvejen også blokeret, dog uden at være faldet helt sammen. Luftflowet er dog stadig indskrænket. Hos snorkere med OSA er luftvejen helt eller delvist faldet sammen, hvilket forårsager enten:
- En apnø, hvilket vil sige manglende vejrtrækning i 10 sekunder eller mere.
- En hypopnø, hvilket vil sige nedsat vejrtrækning i 10 sekunder eller længere, der medfører en reduktion i luftflowet på 30% og en reduktion i iltmætningen på mindst 4% eller mere.
Typer af søvnapnø
Obstruktiv
søvnapnø
Obstruktiv søvnapnø (OSA) er den hyppigste form for søvnforstyrret vejrtrækning (SDB) og påvirker flere end tre ud af ti mænd og næsten en ud af fem kvinder. Hos patienter med OSA falder de øvre luftveje helt eller delvist sammen under søvn.
Central
søvnapnø
Central søvnapnø (CSA) er mindre udbredt end OSA. I modsætning til OSA-patienter, hvor vejrtrækningen er begrænset grundet delvist eller fuldt kollapsede øvre luftveje, lider CSA-patienterne af en forstyrrelse i centralnervesystemet. Det betyder, at vejrtrækningscentret i hjernen enten ikke udløser vejrtrækningen, eller at indåndingssignalet ikke overføres korrekt til resten af patientens krop.
Blandet
søvnapnø
Blandet søvnapnø er en kombination af obstruktiv søvnapnø og central søvnapnø. Blandet søvnapnø er mere udbredt end CSA, men mindre dominerende end OSA.
Komorbiditeter forbundet med søvnapnø
1. Søvnapnø og hypertension
Patienter med søvnforstyrret vejrtrækning (SDB) har øget risiko for at udvikle hypertension, dette uafhængigt af andre relevante risikofaktorer.1-5 Denne risiko er relateret til sværhedsgraden af SDB: jo mere alvorlig den søvnforstyrrede vejrtrækning er, jo større er risikoen for at udvikle hypertension.
Under normal og sund søvn falder blodtrykket, men hos patienter med søvnforstyrret vejrtrækning er billedet ofte det modsatte. De oplever:
- forhøjet blodtryk under søvn;
- forlængede perioder med kardiovaskulær overbelastning, hvilket kan forårsage forhøjet blodtryk, også i dagtimerne.
Søvnforstyrret vejrtrækning ses hos flere end 30% af patienterne med hypertension6 og hos godt 80% af patienterne med behandlingsresistent hypertension.5 Især denne patientgruppe kan have stor glæde af behandlingen med positivt luftvejstryk.7
2. Søvnapnø og hjertesvigt
Op til 50% af patienterne med hjertesvigt oplever moderat til alvorlig søvnforstyrret vejrtrækning (SDB)8, i form af central søvnapnø (CSA), Cheyne-Stokes respiration (CSR), obstruktiv søvnapnø apnoea (OSA) eller en kombination af disse.9
Cheyne-Stokes respiration (CSR) opstår, når perioder med hyperventilation (i et voksende/aftagende vejrtrækningsmønster) veksler med perioder med central hypopnø/apnø.
Søvnforstyrret vejrtrækning og Cheyne-Stokes’ respiration menes at fremskynde udviklingen af hjertefejl gennem:
- gentagne perioder med hypoksi;
- øget hjertespænding efter sammentrækning;
- øget sympatisk aktivitet;11
- uregelmæssig hjertefrekvens og blodtryk.
Fragmenteret søvn som følge af CSR forårsager ligeledes træthed i dagtimerne, hvilket forringer livskvaliteten.
3. Søvnapnø og stroke
Størstedelen af de patienter som har oplevet et stroke og et transitorisk iskæmisk anfald, lider også søvnforstyrret vejrtrækning,14 i visse tilfælde udiagnosticeret. Eftersom stroke-patienter med søvnforstyrret vejrtrækning også oplever en højere grad af stroke-betinget funktionshæmning,15 bør de screenes for søvnforstyrret vejrtrækning16 når årsagerne til deres stroke skal undersøges.
Stroke kan forårsage søvnforstyrret vejrtrækning ved enten at påvirke:
- centrale mekanismer med central søvnapnø til følge;
- muskeltonus med obstruktiv søvnapnø til følge.
Patienter med søvnapnø kan være prædisponeret for at udvikle stroke grundet en række typiske symptomer. Herunder særligt:
- Gentagne natlige fald i blodets iltmætning som følge af søvnapnø kan resultere i intermitterende hypoksi, som beviseligt står i forbindelse med systemisk inflammation.17
- Fragmenteret søvn som følge af søvnapnø resulterer i hypersympatisk aktivitet.18
Det kan ofte være svært at identificere søvnapnø hos stroke-overlevere, fordi symptomerne på søvnapnø også ofte forbindes med stroke. En grundig søvnanamnese fra patientens familiemedlemmer kan være nyttig i forhold til at vurdere, hvorvidt søvnapnøen var til stede før stroket eller har udviklet sig efterfølgende.
4. Søvnapnø og type 2-diabetes
Søvnapnø ses ofte blandt hos patienter med type 2-diabetes. Selv uden koblingen med diabetes forbindes søvnapnø med insulinresistens, glukoseintolerans og metabolsk syndrom.10-22 Hvis tilstanden ikke behandles, kan den medføre ufordelagtige behandlingsudfald.
Til trods for det store antal patienter med både type 2-diabetes og søvnforstyrret vejrtrækning, diagnosticeres tilstanden sjældent.
Screen dine patienter for type 2-diabetes og søvnapnø
Som et resultat af forskningen på området anerkender International Diabetes Federation (IDF) forbindelsen mellem type 2-diabetes og søvnapnø. Derfor anbefaler IDF en rutinemæssig screening af alle OSA-patienter for type 2-diabetes, samt en screening af alle patienter med type 2-diabetes og symptomer på søvnapnø for OSA.
Fordi patienter med søvnapnø og patienter med diabetes har enslydende komorbiditeter, anbefales det altid at screene begge veje: tjek diabetespatienter for søvnapnø og tjek søvnapnø-patienter for diabetes.23
5. Søvnapnø og KOL
Mange patienter lider både af obstruktiv søvnapnø og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
Betegnelsen KOL dækker over en progressiv forværring af respirationssystemet gennem luftvejsobstruktion, lungeemfysem og nedsat lungefunktion. KOL refererer også til lungesygdomme såsom kronisk bronkitis og i visse tilfælde også astma.
I henhold til American Thoracic Society er forekomsten af søvnforstyrrelser større hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) end hos resten af befolkningen. Op mod 50% af denne patientgruppe lider således af markante søvnforstyrrelser.
1% af alle voksne lider af både KOL og OSA på samme tid.24
KOL og søvnforstyrret vejrtrækning optræder ofte som overlapsyndrom. Både KOL og OSA tæller som individuelle risikofaktorer i forhold til udvikling af:
- hjertearytmi;
- forhøjet blodtryk;
- hjertestop;
- stroke;
- andre hjerte-kar-sygdomme.
Forsøg har vist, at patienter med ubehandlet overlapsyndom har en højere mortalitetsrate. Hos ResMed er det vores mål at påvirke komorbiditeten i positiv retning og skabe forbedret livskvalitet. Vi tilbyder et bredt udvalg af behandlingsmuligheder inden for lindring af symptomerne på KOL.
Se mere
Behandlingsmuligheder for OSA
ResMed tilbyder en række effektive behandlingsmuligheder for OSA, herunder CPAP, APAP, bilevel-behandling og tandskinne-behandling.
Behandlingsmuligheder for CSA
Adaptiv servoventilation (ASV)* er et passende valg til behandling af de fleste af disse mere komplekse patienter.
Digital sundhed til søvnapnø
ResMeds forbundne løsninger muliggør proaktiv monitorering af sundhedspersonale og resulterer i mere ansvarlige patienter, som er involveret og interesseret i deres søvnapnøbehandling.
References
*En apnø refererer til en pause i respirationen, der varer mere end 10 sekunder. En hypopnø er defineret som et fald i luftstrømmen på mindst 30 % i 10 sekunder eller mere, med en tilhørende iltdesaturation eller opvågning.
- Peppard PE et al. N Engl J Med. 2000
- Lavie P et al. BMJ. 2000
- Nieto FJ, Young TB et al. JAMA. 2000
- Bixler EO, Vgontzas AN at al. Arch Intern Med. 2000
- Marin JM et al. JAMA. 2012
- Logan AG, Perlikowski SM et al. J Hypertens. 2001
- Montesi et al. Journal of Clinical Sleep Medicine. 2012
- Bitter T. et al, EJHF, 2009
- Oldenburg O et al. Circ J 2012
- Lanfranchi PA et al. Circulation. 2003
- Garcia-Touchard A et al. Chest. 2008
- Javaheri S et al. AJRCCM. 2011
- Javaheri S et al. J Am Col Cardiol. 2007
- Johnson KG, et al. J Clin Sleep Med. 2010
- Martínez-García MA, et al. Am J Respir Crit Care Med. 2009
- Wessendorf TE, et al. J Neurol. 2000
- Drager LF, et al. Chest. 2011
- Jelic S, et al. Trends Cardiovasc Med. 2008
- Einhorn et al. Endocr Pract. 2007
- Aronsohn et al. Am J Respir Crit Care Med. 2010
- Punjabi et al. Am J Respir Crit Care Med. 2002
- Coughlin et al. Eur Heart J. 2004
- International Diabetes Federation. The IDF consensus statement on sleep apnoea and type 2 diabetes. Brussels, Belgium: International Diabetes Federation; 2008
- Ruth Lee, Walter T. McNicholas. Obstructive Sleep Apnea in Chronic Obstructive Pulmonary Disease Patients. Curr Opin Pulm Med. 2011;17(2):79-83.