Hvad er søvnapnø?
Søvnapnø er en tilstand, hvor du holder op med at trække vejret i korte perioder, mens du sover. Det forhindrer dig i at få den gode nats søvn, som er nødvendig for at du kan føle dig udhvilet og energisk, og den kan forårsage en række andre helbredsmæssige problemer. Selvom der ikke findes en kur mod denne alvorlige lidelse, kan regelmæssig behandling om natten forbedre dit energiniveau om dagen og dermed dit helbred og din livskvalitet.
Hvad er obstruktiv søvnapnø?
Se vores video, der på kun 3 minutter forklarer, hvad OSA er.
Hvad sker der, når du har søvnapnø?
Luftstrømmen afbrydes
En apnø er, når luften holder op med at strømme til dine lunger i ti sekunder eller mere, hvilket betyder, at du holder op med at trække vejret.
Hjernen signalerer til kroppen
Din hjerne sender et signal til dig om at vågne og trække vejret. Du tager en indånding og falder i søvn igen.
Denne cyklus gentager sig
Disse apnøer kan forekomme hundredvis af gange i løbet af natten, og mange mennesker med søvnapnø er ikke klar over, at det sker.
Hvilken type søvnapnø?
Der findes forskellige typer søvnapnø, og de har forskellige årsager. Heldigvis kan de alle behandles.
- Obstruktiv søvnapnø (OSA) opstår, når musklerne og det bløde væv i halsen slapper af under søvnen og blokerer de øvre luftveje. Det ledsages ofte af højlydt snorken eller prusten. OSA er den mest almindelige type søvnapnø.
- Central søvnapnø (CSA) opstår, når hjernen holder op med at sende signaler til vejrtrækningsmusklerne under søvn. Luftvejene forbliver åbne, men vejrtrækningen stopper. CSA er sjældnere end OSA.
- Blandet søvnapnø er en kombination af central og obstruktiv søvnapnø.
- Cheyne-Stokes Respiration (CSR) er en tilstand, der forårsager unormal vejrtrækning under søvn (normalt overfladisk vejrtrækning efterfulgt af dybe vejrtrækninger, med tilbagevendende apnøer indimellem.
Alle disse lidelser er kendetegnet ved apnøer og hypopnøer.
En apnø er, når musklerne og det bløde væv i halsen slapper af og kollapser tilstrækkeligt meget til at forårsage en fuldstændig blokering af luftvejene, der varer i 10 sekunder eller mere.
En hypopnø er en delvis blokering af luftvejene, der resulterer i en reduktion af luftstrømmen på mere end 50 % i 10 sekunder eller mere.
Du støder måske også på udtrykket ‘forstyrret vejrtrækning under søvn’ (sleep-disordered breathing (SDB)). Dette udtryk beskriver en række forskellige natlige luftvejslidelser, herunder OSA, CSA, blandet søvnapnø og CSR.
Hvad skal man gøre ved søvnapnø?
Hvis du tror, at du eller en af dine nærmeste har søvnapnø, skal du følge disse 5 trin:
Tal med din læge
Når du har gennemført søvnundersøgelsen, skal du drøfte dine symptomer og resultater med din læge.
Få en søvnundersøgelse på en klinik eller derhjemme
Din læge vil muligvis anbefale, at du får foretaget en søvnundersøgelse for at få bedre kendskab til dine snorkevaner. Det kan gøres på en søvnklinik eller derhjemme under rolige forhold.
Diskuter behandlingsmulighederne
Din læge gennemgår resultaterne fra din søvnundersøgelse. Hvis du får diagnosen søvnapnø, får du en henvisning på CPAP-behandling og -udstyr. Læs videre om behandlingsmuligheder og de næste trin.
Hent din CPAP-maske og -udstyr
Du modtager udstyret hos dit behandlingssted, hvor du også har fået stillet diagnosen. Din CPAP-maske er en af de vigtigste dele af behandlingen, så se nærmere på mulighederne inden dit besøg.
Start CPAP-behandling
Når du begynder at bruge dit CPAP-udstyr, så husk at registrere dine nye ResMed-produkter, så du modtager tips om CPAP-behandling med mere. Vores gratis e-bog om hvordan man kommer i gang med CPAP-behandling, er meget nyttig i starten.
Hvem får søvnapnø, og hvorfor?
Det er vigtigt at huske, at alle kan få søvnapnø – mænd, kvinder og børn. Det er typisk forbundet med:
- Snævre luftveje i halsen
- Overvægt/fedme
- Søvnapnø i familien
- Stigende alder
- Brug af visse beroligende lægemidler
- Indtagelse af alkohol, isæt kort før sengetid
- Rygning
- Visse fysiske egenskaber
De omfatter snævre luftveje, en lille underkæbe eller store mandler, store polypper eller stor tunge eller tilstoppet næse pga. af en skæv næseskillevæg eller næsepolypper.
- Overgangsaldere
CSA og blandet søvnapnø er ofte forårsaget af sygdomstilstande, der påvirker hjernestammen.
Start din CPAP-behandling derhjemme
Du er blevet diagnosticeret med søvnapnø, vi er her for at hjælpe dig i gang.
Lær mere om søvnapnøbehandling, herunder hvordan du opsætter dit udstyr og overvåger dine resultater.
Få dit eksemplar af e-bogen ""Hvad er søvnapnø?""...
Din gratis e-bog om søvnapnø kan hjælpe dig med at:
- Genkende symptomer på søvnapnø
- Læs om diagnosticering af søvnapnø
- Få mere at vide om de forskellige muligheder for behandling af søvnapnø
Udfyld formularen nedenfor, så sender vi dig et eksemplar.
Find ud af mere
Opstart af CPAP-behandling
CPAP-behandling er den mest almindelige behandling af obstruktiv søvnapnø (OSA). Hvis du har fået stillet diagnosen for nylig, har du muligvis nogle spørgsmål eller bekymringer, eller måske ønsker du blot gode råd. Vi er her for at hjælpe dig med at få en god start på din CPAP-behandling.
Test for og diagnosticering af søvnapnø
Hvis du mener, at du har risiko for at få søvnapnø, så kan du blive testet. Hvis du bliver diagnosticeret med søvnapnø, så er der ingen grund til bekymring: behandlingen er enkel og kan forbedre din livskvalitet drastisk.
Virkelige personer. CPAP-fortællinger fra den virkelige verden
Se virkelige patienter, der fortæller om deres oplevelser med behandling af søvnapnø.