KOL | ResMed Danmark

Patient Service

Professionelle Service

ResMed service

Patient Service

Professionelle Service

Africa & Middle East
Americas
Asia Pacific
Europe
Country Selector

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

COPD-man-sleeping-non-invasive-ventilation-mobile

KOL er en meget udbredt, livstruende lungesygdom, der er blandt de største årsager til dødelighed og handicap på verdensplan, men alligevel er underdiagnosticering hyppig, og der er mange udækkede behov i behandlingen.1-3

Læs mere

PART 1

Forstå KOL

Hvad er KOL?

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en almindelig lungesygdom, der forårsager reduceret luftgennemstrømning og stadig mere alvorlige vejrtrækningsproblemer.

Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD) definerer KOL som en heterogen lungetilstand karakteriseret ved kroniske luftvejssymptomer på grund af abnormiteter i luftvejene og/eller alveolerne, der forårsager vedvarende, ofte progressiv blokering af luftstrømmen.3

Vigtige symptomer

Symptomer inkluderer dyspnø, hoste og spytproduktion.

Selvom KOL er en kronisk sygdom, lider et betydeligt antal patienter af akutte forværringer eller eksacerbationer af KOL (AECOPD), som defineres af GOLD som en hændelse karakteriseret ved øget dyspnø og/eller hoste og opspyt, der forværres på under 14 dage, som kan være ledsaget af takypnø og/eller takykardi og ofte er forbundet med øget lokal og systemisk inflammation forårsaget af infektion, forurening eller anden kompromittering af luftvejene.3

Data fra forskellige patientkohorter indikerer, at op til 70 % af patienterne oplever mindst én AECOPD over en 1-5 års opfølgningsperiode.4

AECOPD kræver ofte akut behandling, eskalering af medicin og/eller hospitalsindlæggelse, hvilket medfører betydelige ekstraomkostninger.5

Patofysiologi

KOL menes at være forårsaget af en blanding af genetiske og miljømæssige faktorer, nemlig tobaksrygning og eksponering for forurening (erhvervsmæssig eksponering og indendørs forurening fra afbrænding af træ og andre biomassebrændsler).3

Da KOL er en heterogen sygdom, anbefaler et ekspertpanel af specialister at klassificere KOL baseret på underliggende årsagsmekanismer for at udvikle personlige behandlingstilgange.2

Sygdomsbyrde

KOL skaber en væsentlig økonomisk1 og social byrde.6, 7

KOL påvirker patientens livskvalitet (QoL) og mentale velvære: KOL er forbundet med dårligere fysisk helbred og sygdomsspecifik sundhedstilstand (i forhold til personer uden KOL),8 og en høj forekomst af psykiatriske følgesygdomme9 inklusive depression.10, 11

KOL er den 3. største årsag til dødelighed på verdensplan og den 7. største årsag til sygdomsfremkomst.12

KOL-patienter er i risiko for hyppige indlæggelser, som er forbundet med psykiske belastninger: næsten 1 ud af 5 patienter, der kommer i akutmodtagelsen, bliver indlagt mindst én gang i året efter deres første besøg.13

AECOPD er forbundet med nedsat lungefunktion14, forværring af QoL,15, 16 nedsat fysisk aktivitet,17 depression,18 genindlæggelser, yderligere AECOPD og dødelighed.19, 20

Følgesygdomme

Der er en høj byrde af følgesygdomme, især kardiovaskulære og diabetes3:

  • De hyppigste er hypertension, koronararteriesygdom, diabetes, slidgigt, psykiatrisk sygdom, astma og obstruktiv søvnapnø (OSA)21, 22
  • Følgesygdomme kan påvirke en patients kliniske tilstand og prognose og kræver behandling: nogle tilstande såsom hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom, søvnforstyrrelser og depression/angst er forbundet med AECOPD.3, 23 OSA kan forværre hypoxæmi om natten og øge risikoen for pulmonal hypertension.22

Fysisk svækkelse

KOL-patienter har ofte en ‘nedadgående sundhedsspiral’: systemiske virkninger fører til kardiovaskulære følgesygdomme, muskelsvind og osteoporose, hvilket fører til yderligere inaktivitet og fysisk svækkelse. Tilsvarende fører eksacerbationer til nedsat lungefunktion, fysisk inaktivitet og nedsat mental sundhed.24

Forstå KOL: resumé

COPD-woman-sleeping-high-flow-therapy-mobile

KOL er en progressiv lungesygdom, som primært manifesterer sig med blokering af luftstrømmen og er forbundet med reduceret livskvalitet for patienten og øget dødelighedsrisiko. Hvor almindeligt er KOL, og hvordan diagnosticeres det?

PART 2

Udbredelse og diagnose

Udbredelse

Vurderinger af udbredelsen varierer, men ~480 millioner mennesker menes at leve med KOL på verdensplan25 og forekomsten steg med >85 % mellem 1990 og 2019,26 med yderligere stigninger, der forventes i de kommende årtier på grund af den fortsatte eksponering for risikofaktorer, en aldrende befolkning og øget opmærksomhed og diagnose.3

Se infografikken.

Diagnose

Tegn og symptomer på KOL kan variere mellem patienter og på daglig basis. En diagnose bør overvejes hos enhver patient med vedvarende dyspnø og kronisk hoste (periodisk eller kontinuerlig) med eller uden spytproduktion og en anamnese med tilbagevendende nedre luftvejsinfektioner og/eller eksponering for risikofaktorer såsom rygning eller forurening.3

Den bedste diagnostiske metode er spirometritest (begrænsning af luftstrømmen, der ikke er fuldt reversibel med en post-bronkodilatator FEV1/FVC-forhold på <0,7) sammen med sygehistorie og tilstedeværelse af risikofaktorer.3

Understøttende vurderinger for at udelukke differentialdiagnoser kan omfatte billeddiagnostik (røntgen eller CT-skanning af thorax), arterielle blodgasser (for at påvise hypoksi/hyperkapni) og spytundersøgelse (nyttigt hos patienter med en AECOPD).3

Diagnose: udækkede behov

Globalt er der en stor variation i den rapporterede prævalens af KOL, med 10-95% af patienterne, der er underdiagnosticeret, ofte på grund af manglende eller inkonsekvent brug af diagnostiske metoder eller mangel på tilgængelighed,27 og nogle patienter, der ikke kan få adgang til diagnostiske faciliteter eller passende sundhedsydelser.

Adskillige svagheder i de nuværende diagnostiske metoder og kriterier er blevet fremhævet af eksperter. Post-bronkodilatator spirometri kan ikke forudsige symptomer og finder ikke tidlige patologiske ændringer. Desuden er spirometri ofte underudnyttet eller fejlfortolket. Et ekspertpanel foreslår, at brugen af ​​moderne teknikker såsom billeddiagnostik kan bruges til at opdage mild sygdom, før der er opstået irreversible patologiske ændringer.2

Gradering af sværhedsgrad

For at vejlede om behandlingen anbefaler GOLD at klassificere KOL efter niveauet af blokering af luftstrømmen (GOLD 1-4) og efter symptomer/forværringshistorik3:

  • Niveauet af blokering af luftstrømmen varierer fra mild (GOLD 1) til meget alvorlig (GOLD 4) afhængigt af den forudsagte FEV1
  • Symptomet-sværhedsgrad spænder fra GOLD A (lav symptombyrde: mMRC 0–1 eller CAT<10, lav forværringshistorik: ≤1 moderat forværring) og GOLD B (høj symptombyrde: mMRC ≥2 eller CAT ≥10, lav forværringshistorik: ≤1 moderat forværring), til GOLD E (enhver symptombyrde, høj forværringsrisiko: ≥2 moderate forværringer eller ≥1, der fører til hospitalsindlæggelse)

Prævalens og diagnose: resumé

COPD-man-sitting-coughing-non-invasive-ventilation-MOBILE

KOL er en heterogen, meget udbredt lungesygdom. Symptomerne kan variere, men den bedste diagnostiske metode er FEV11/FVC-forholdet efter bronkodilatation. Forværringshistorik og symptombyrde vurderes også for at bestemme sygdommens sværhedsgrad. Så hvordan bruges sværhedsgraderne til at informere om behandlingsvalg?

PART 3

Behandling og prognose

Behandlingsmål

Valg af KOL-behandling er afhængig af sygdommens sværhedsgrad* og sigter mod at lindre symptomer og samtidig reducere sygdomsprogression, eksacerbationer og dødelighed.

Indgreb omfatter bl.a livsstilsændringer, farmakologisk behandling og ilt-/ventilatorisk støtte, såsom langvarig iltbehandling og high-flow behandling i (figur).

*2023 GOLD KOL-rapporten benytter tre grupper af sværhedsgrad for symptomer – “A”, “B” og “E”.3

Retningslinjer

Oplysningerne i de følgende afsnit er ikke beregnet til at erstatte lokale retningslinjer eller anbefalinger fra ekspertgrupper. Se venligst de seneste lokale/internationale retningslinjer for at få information om behandlingsbeslutninger. Der er anført relevante links nedenfor:

https://goldcopd.org/2023-gold-report-2/

https://channel.ersnet.org/channel-25-guidelines

https://www.thoracic.org/statements/copd.php

Adfærds-/livsstilsændringer

Adfærds- og livsstilsændringer omfatter rygestop og lungerehabilitering (motionstræning kombineret med patientuddannelse).

Begge disse strategier har vist sig at reducere dødeligheden hos patienter med KOL.3

Farmakologiske behandlinger

Farmakologiske behandlinger kan reducere symptomer og AECOPD-frekvens og sværhedsgrad og forbedre helbredsstatus og træningstolerance.3

Kurser bør individualiseres baseret på symptomsværhedsgrad, eksacerbationsrisiko, bivirkninger, patientkomorbiditet og lægemiddeltilgængelighed/-omkostninger samt patientpræference.3

GOLD anbefaler inhalerede bronkodilatatorer som centrale for symptombehandlingen. Disse lægemidler virker ved at afslappe eller forhindre sammentrækningen af ​​glatte luftvejsmuskler.3

Antibiotika kan ordineres til patienter under, eller for at forebygge, AECOPD,28, 29 Patienterne skal også modtage immuniseringer for at forhindre infektioner, der kan føre til AECOPD.3

Mukolytika reducerer AECOPD-risikoen hos nogle patienter og anbefales af ERS/ATS til patienter med moderat eller svær blokering af luftstrømmen og AECOPD trods optimal inhalatorbehandling..3, 29

Iltbehandling

O2-behandling kan give lindring af hypoxæmi og reducere belastningen ved vejrtrækning. Langsigtet O2-behandling bør revurderes regelmæssigt og anbefales af GOLD og ATS til patienter med svær hvile-hypoxæmi, hos hvem det er forbundet med en lille stigning i overlevelse.3, 30, 31

O2 kan leveres gennem en iltkoncentrator, en komprimeret eller flydende iltcylinder eller via en respirator.

High-flow behandling (HFT)

HFT leverer en fugtet, opvarmet blanding af luft, med eller uden O2 og kan gavne patienter med kronisk hoste og slimproduktion, symptomer der kan være svære at håndtere med standardbehandlinger alene.32

Hjemmebehandling med HFT til kroniske lidelser leveres typisk med en flowhastighed på 20-40l/min. Ilt kan tilsættes med op til 15l/min, hvis det kræves.

Den anvendte konfiguration afhænger af patientens behov.

Nogle af fordelene ved HFT inkluderer forbedret håndtering af sekretproblemer,33 reduceret dyspnø,34-36 reduceret dead space,37 forbedret patientkomfort33, 37 og reduceret AECOPD.32, 38

Læs mere om HFT her og fordelene ved HFT for patienter med KOL her.

Non-invasiv ventilation i hjemmet (NIV)

NIV anbefales af GOLD og ERS til stabile patienter med svær kronisk hyperkapni og en historik med hospitalsindlæggelse for akut åndedrætssvigt.3, 39-41

  • Fordelene er bl.a. forbedret overlevelse og QoL og reduceret risiko for hospitalsindlæggelse39, 40
  • Efter en AECOPD har NIV kombineret med hjemme O2-behandling vist sig at forlænge tiden til genindlæggelse eller død betydeligt samt reducere yderligere AECOPD’er40 og være omkostningseffektiv42
  • Data fra kliniske studier understreger vigtigheden af omhyggelig evaluering af patientens fænotype og timing og levering af NIV-hjemmebehandling for at sikre udvælgelse af patienter, det med størst sandsynlighed vil gavne.43

Flowdiagrammet viser patientudvælgelse til NIV-hjemmebehandling på baggrund af kliniske studiedata39, 40

Læs mere om den kliniske evidens og udvælgelse af patienter til hjemme-NIV her.

Bedste praksis for hjemme-NIV 

Overvejelser vedrørende bedste praksis for hjemme-NIV omfatter omhyggelig udvælgelse af patienter, der har størst sandsynlighed for at få gavn af behandlingen, når de får behandling, der er effektiv og veltolereret kombineret med omhyggelig monitorering af behandlingens virkning.

Korrektion af høje kuldioxidniveauer i det arterielle blod skal være et af ​​hovedmålene for NIV-hjemmebehandling, og data fra kliniske studier viser, at højere inspiratorisk tryk bidrager til en vellykket NIV-hjemmebehandling.39, 40, 44

Læs mere om bedste praksis for hjemme-NIV her.

NIV til akutte hændelser

GOLD anbefaler også NIV til behandling af AECOPD, hvor der er respiratorisk acidose / svær dyspnø med kliniske tegn, der tyder på træthed i respiratoriske muskler / vedvarende hypoxæmi trods supplerende O2.3

ERS/ATS anbefaler NIV ved akut-til-kronisk hyperkapnisk respiratoriskinsufficiens på grund af AECOPD.28

Omkostningseffektivitet ved opstart af hjemme-NIV i forhold til på hospitalet

NIV er særligt omkostningseffektiv, når det udføres derhjemme sammenlignet med hospitalsindlæggelse (figur).45

Hos patienter med vedvarende hyperkapni efter en livstruende AECOPD var NIV + O2-hjemmebehandling sandsynligvis omkostningseffektiv i Storbritannien (tabel).

Vælg mellem LTOT, HFT eller NIV

LTOT-behandling og HFT- og NIV-behandling i hjemmet kan bruges separat eller i kombination til hjemmebaseret behandling af KOL-patienter. Nogle af fordelene ved hver enkelt metode er vist i tabellen.

Kontinuerligt positivt luftvejstryk (CPAP)

CPAP kan også gavne nogle patienter, og det har vist sig at forbedre overlevelseschancerne og mindske risikoen for indlæggelse hos patienter med både KOL og obstruktiv søvnapnø.3

Kirurgi

Kirurgiske muligheder omfatter reduktion af lungevolumen, bullektomi og lungetransplantation.

Prognose

KOL er en progressiv sygdom, men passende behandling kan reducere symptomer, eksacerbationshyppighed og sværhedsgrad og forbedre helbredstilstanden og træningstolerancen.3

Nogle behandlinger kan også sænke hastigheden af ​​reduktionen af lungefunktion og reducere dødeligheden.3

Langsigtet O2-behandling har vist sig at forbedre overlevelseschancerne hos patienter med svær hvile-hypoxæmi, og NIV nedsætter dødeligheden og forhindrer genindlæggelse hos patienter med svær kronisk hyperkapni.3

Ubehandlet KOL kan føre til akut eller kronisk respirationssvigt. Patienter er særligt udsatte under en AECOPD, da en stigning i luftvejsobstruktion gør åndedrætssystemet sårbart over for overbelastning.

Fremtidsudsigter

Der er et presserende behov for at gøre mere for at tackle KOL globalt.46

Et ekspertpanel af specialister, der skriver for The Lancet bemærker, at en koordineret international indsats (som det var tilfældet for COVID-19) kan overvinde eksisterende barrierer mod behandling og give hurtige resultater. De anbefaler især2:

  • Folkesundhedsstrategier til at forbyde rygning og sørge for ren luft
  • En personlig medicinsk tilgang – baseret på en omfattende vurdering af sygdommens patofysiologi og symptomer samt patientens behov, evner og præferencer
  • Yderligere investering i helbredende og regenerative behandlinger for at komme videre end symptomatiske behandlingsmuligheder
  • Mere fokus på AECOPD, som spiller en afgørende rolle i sygdomsprogression og -omkostninger, men har tendens til at være upræcist defineret og utilstrækkeligt undersøgt

Læs infografikken for at få mere at vide om nogle af de vigtigste udækkede behov i KOL-pleje;

Behandling og prognose: resumé

COPD-woman-health-care-professional-high-flow-therapy-mobile

KOL er en progressive sygdom, som i væsentlig grad påvirker patientens livskvalitet og er en af de største årsager til morbiditet og dødelighed på verdensplan.3, 6, 12 Men passende behandling har vist sig at lindre symptomer, AECOPD-frekvens og sværhedsgrad,3, 32 og hos patienter med KOL og kronisk hyperkapni, der behandles med non-invasiv ventilation, forbedrer det også overlevelseschancerne.39

Det siger eksperterne:

Interview med dr. Chris Carlin

Kan automatik og telemonitorering understøtte og forenkle NIV-patientforløb og kvalitetsbehandling i forbindelse med KOL og OHS?

Interview med prof. Gonzalez-Bermejo

Sådan bruger KOL-patienter højintensiv NIV-behandling i hjemmet.

Praktiske anbefalinger vedrørende brug af hjemme-NIV**

Disse instruktionsvideoer om at anvende hjemme-NIV er udelukkende henvendt til sundhedsprofessionelle.

How-to-video-Setting-up-and-getting-started

Opstilling og ibrugtagning

Se vores video
How-to-video-Choosing-the-right-settings

Vælg de rigtige indstillinger

Se vores video
How-to-video-Adjusting-settings-during-the-adaptation-period-and-long-term-therapy

Justering af indstillingerne under tilpasningsperioden og den efterfølgende langvarige behandlingsperiode

Se vores video
How-to-video-Analysing-patient-data

Analyse af patientdata

Se vores video

Dette indhold er kun beregnet til sundhedspersonale.

**Disse instruktionsvideoer vedrørende brug af hjemme-NIV er kun henvendt til sundhedsprofessionelle og er baseret på 2019 GAV-anbefalinger, som i sig selv er baseret på litteratur og input fra erfarne behandlere af luftvejslidelser. Behandlingsprotokollen er fortsat den ordinerende læges ansvar, og apparatet skal indstilles i henhold til den enkelte patients behov.

References

  1. Iheanacho, I., et al., Economic Burden of Chronic Obstructive Pulmonary Disease (COPD): A Systematic Literature Review. Int J Chron Obstruct Pulmon Dis, 2020. 15: p. 439-460.
  2. Stolz, D., et al., Towards the elimination of chronic obstructive pulmonary disease: a Lancet Commission. Lancet, 2022. 400(10356): p. 921-972.
  3. Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease. Global Strategy for the Prevention, Diagnosis and Management of COPD: 2023 Report 2023. Available at https://goldcopd.org/2023-gold-report-2/
  1. Hoogendoorn, M., et al., Prediction models for exacerbations in different COPD patient populations: comparing results of five large data sources. Int J Chron Obstruct Pulmon Dis, 2017. 12: p. 3183-3194.
  2. Dalal, A.A., et al., Impact of COPD Exacerbation Frequency on Costs for a Managed Care Population. J Manag Care Spec Pharm, 2015. 21(7): p. 575-83.
  3. Svedsater, H., et al., Life Impact and Treatment Preferences of Individuals with Asthma and Chronic Obstructive Pulmonary Disease: Results from Qualitative Interviews and Focus Groups. Adv Ther, 2017. 34(6): p. 1466-1481.
  4. Cook, N.S., et al., Patients’ perspectives on COPD: findings from a social media listening study. ERJ Open Res, 2019. 5(1).
  5. Franssen, F.M.E., et al., The physical, mental, and social impact of COPD in a population-based sample: results from the Longitudinal Aging Study Amsterdam. NPJ Prim Care Respir Med, 2018. 28(1): p. 30.
  6. FitzGerald, J.M., et al., Resource use study in COPD (RUSIC): a prospective study to quantify the effects of COPD exacerbations on health care resource use among COPD patients. Can Respir J, 2007. 14(3): p. 145-52.
  7. Omachi, T.A., et al., Depression and health-related quality of life in chronic obstructive pulmonary disease. Am J Med, 2009. 122(8): p. 778 e9-15.
  8. Zhang, M.W., et al., Prevalence of depressive symptoms in patients with chronic obstructive pulmonary disease: a systematic review, meta-analysis and meta-regression. Gen Hosp Psychiatry, 2011. 33(3): p. 217-23.
  9. GBD 2019 Diseases and Injuries Collaborators, Global burden of 369 diseases and injuries in 204 countries and territories, 1990-2019: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2019. Lancet, 2020. 396(10258): p. 1204-1222.
  10. Yeatts, K.B., et al., Population-based burden of COPD-related visits in the ED: return ED visits, hospital admissions, and comorbidity risks. Chest, 2013. 144(3): p. 784-793.
  11. Donaldson, G.C., et al., Relationship between exacerbation frequency and lung function decline in chronic obstructive pulmonary disease. Thorax, 2002. 57(10): p. 847-52.
  12. Miravitlles, M., et al., Effect of exacerbations on quality of life in patients with chronic obstructive pulmonary disease: a 2 year follow up study. Thorax, 2004. 59(5): p. 387-95.
  13. Seemungal, T.A., et al., Effect of exacerbation on quality of life in patients with chronic obstructive pulmonary disease. Am J Respir Crit Care Med, 1998. 157(5 Pt 1): p. 1418-22.
  14. Ehsan, M., et al., A longitudinal study evaluating the effect of exacerbations on physical activity in patients with chronic obstructive pulmonary disease. Ann Am Thorac Soc, 2013. 10(6): p. 559-64.
  15. Alahmari, A.D., et al., Physical activity and exercise capacity in patients with moderate COPD exacerbations. Eur Respir J, 2016. 48(2): p. 340-9.
  16. Suissa, S., S. Dell’Aniello, and P. Ernst, Long-term natural history of chronic obstructive pulmonary disease: severe exacerbations and mortality. Thorax, 2012. 67(11): p. 957-63.
  17. Connors, A.F., Jr., et al., Outcomes following acute exacerbation of severe chronic obstructive lung disease. The SUPPORT investigators (Study to Understand Prognoses and Preferences for Outcomes and Risks of Treatments). Am J Respir Crit Care Med, 1996. 154(4 Pt 1): p. 959-67.
  18. Santos, N.C.D., et al., Prevalence and Impact of Comorbidities in Individuals with Chronic Obstructive Pulmonary Disease: A Systematic Review. Tuberc Respir Dis (Seoul), 2022. 85(3): p. 205-220.
  19. Soler, X., et al., High Prevalence of Obstructive Sleep Apnea in Patients with Moderate to Severe Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Ann Am Thorac Soc, 2015. 12(8): p. 1219-25.
  20. Stallberg, B., et al., Real-world retrospective cohort study ARCTIC shows burden of comorbidities in Swedish COPD versus non-COPD patients. NPJ Prim Care Respir Med, 2018. 28(1): p. 33.
  21. Hurst, J.R., et al., Understanding the impact of chronic obstructive pulmonary disease exacerbations on patient health and quality of life. Eur J Intern Med, 2020. 73: p. 1-6.
  22. Boers, E., et al. An estimate of the global COPD prevalence in 2050: Disparities by income and gender. Poster presented at the European Respiratory Society International Congress 2022. Barcelona, Spain.
  23. Li, H.Y., et al., Global, regional and national burden of chronic obstructive pulmonary disease over a 30-year period: Estimates from the 1990 to 2019 Global Burden of Disease Study. Respirology, 2023. 28(1): p. 29-36.
  24. Ho, T., et al., Under- and over-diagnosis of COPD: a global perspective. Breathe (Sheff), 2019. 15(1): p. 24-35.
  25. Wedzicha, J.A.E.C.-C., et al., Management of COPD exacerbations: a European Respiratory Society/American Thoracic Society guideline. Eur Respir J, 2017. 49(3).
  26. Wedzicha, J.A., et al., Prevention of COPD exacerbations: a European Respiratory Society/American Thoracic Society guideline. Eur Respir J, 2017. 50(3).
  27. Jacobs, S.S., et al., Home Oxygen Therapy for Adults with Chronic Lung Disease. An Official American Thoracic Society Clinical Practice Guideline. Am J Respir Crit Care Med, 2020. 202(10): p. e121-e141.
  28. Cranston, J.M., et al., Domiciliary oxygen for chronic obstructive pulmonary disease. Cochrane Database Syst Rev, 2005. 2005(4): p. CD001744.
  29. Storgaard, L.H., et al., Long-term effects of oxygen-enriched high-flow nasal cannula treatment in COPD patients with chronic hypoxemic respiratory failure. Int J Chron Obstruct Pulmon Dis, 2018. 13: p. 1195-1205.
  30. Hasani, A., et al., Domiciliary humidification improves lung mucociliary clearance in patients with bronchiectasis. Chron Respir Dis, 2008. 5(2): p. 81-6.
  31. Cirio, S., et al., Effects of heated and humidified high flow gases during high-intensity constant-load exercise on severe COPD patients with ventilatory limitation. Respir Med, 2016. 118: p. 128-132.
  32. Neunhauserer, D., et al., Supplemental Oxygen During High-Intensity Exercise Training in Nonhypoxemic Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Am J Med, 2016. 129(11): p. 1185-1193.
  33. Chatila, W., et al., The effects of high-flow vs low-flow oxygen on exercise in advanced obstructive airways disease. Chest, 2004. 126(4): p. 1108-15.
  34. Fraser, J.F., et al., Nasal high flow oxygen therapy in patients with COPD reduces respiratory rate and tissue carbon dioxide while increasing tidal and end-expiratory lung volumes: a randomised crossover trial. Thorax, 2016. 71(8): p. 759-61.
  35. Rea, H., et al., The clinical utility of long-term humidification therapy in chronic airway disease. Respir Med, 2010. 104(4): p. 525-33.
  36. Kohnlein, T., et al., Non-invasive positive pressure ventilation for the treatment of severe stable chronic obstructive pulmonary disease: a prospective, multicentre, randomised, controlled clinical trial. Lancet Respir Med, 2014. 2(9): p. 698-705.
  37. Murphy, P.B., et al., Effect of Home Noninvasive Ventilation With Oxygen Therapy vs Oxygen Therapy Alone on Hospital Readmission or Death After an Acute COPD Exacerbation: A Randomized Clinical Trial. JAMA, 2017. 317(21): p. 2177-2186.
  38. Ergan, B., et al., European Respiratory Society guidelines on long-term home non-invasive ventilation for management of COPD. Eur Respir J, 2019. 54(3).
  39. Murphy, P.B., et al., Cost-effectiveness of home non-invasive ventilation in patients with persistent hypercapnia after an acute exacerbation of COPD in the UK. Thorax, 2023. 78(5): p. 523-525.
  40. Murphy, P.B. and N. Hart, Home Non-Invasive Ventilation for COPD: How, Who and When? Arch Bronconeumol (Engl Ed), 2018. 54(3): p. 149-154.
  41. Windisch, W., J.H. Storre, and T. Kohnlein, Nocturnal non-invasive positive pressure ventilation for COPD. Expert Rev Respir Med, 2015. 9(3): p. 295-308.
  42. Duiverman, M.L., et al., Home initiation of chronic non-invasive ventilation in COPD patients with chronic hypercapnic respiratory failure: a randomised controlled trial. Thorax, 2020. 75(3): p. 244-252.
  43. Halpin, D.M.G., et al., It is time for the world to take COPD seriously: a statement from the GOLD board of directors. Eur Respir J, 2019. 54(1).
Læs mere