Mekanisk ventilationsbehandling i hjemmet

PS (Pressure Support) er trykforskellen mellem IPAP (Inspiratory Positive Airway Pressure) og EPAP (Expiratory Positive Airway Pressure), der leveres med hvert åndedræt under ventilation. PS definerer, hvor meget luft patienten vil modtage ved hvert åndedrag og hjælper med at korrigere natlig alveolær hypoventilation. Nogle respirationsapparater bruger indstillinger som “IPAP/EPAP” eller “PS/PEEP” til automatisk at indstille PS eller IPAP.⁷

Kilde: https://doi.org/10.1007/s11739-017-1721-x

EPAP-indstillinger tjener forskellige formål afhængigt af den behandlede patologi. Hos patienter med obstruktive lidelser som KOL er iboende PEEP almindelig. Disse patienter kan have svært ved at fuldføre en udånding, men EPAP hjælper dem ved at reducere den vejrtrækningsindsats, der skal til for at udløse et åndedræt. Ved lidelser som fedmerelateret hypoventilation syndrom (OHS) kan en korrekt EPAP-indstilling forhindre de øvre luftveje i at kollapse under søvn.⁷
Det er vigtigt gradvist at justere EPAP, mens man observerer patientens indsats. Hvis EPAP er sat for lavt, kan patienten have svært ved at trigge et åndedrag effektivt, hvilket fører til forsinket triggering, ineffektiv indsats, udmattelse og manglende compliance. Hvis EPAP omvendt er sat for højt, kan det føre til lækager og ubehag for patienten.⁷

ResMeds AutoEPAP-algoritme justerer automatisk EPAP, så der opretholdes åbne øvre luftveje. Den er inkluderet i apparaterne Lumis ST, ST-A, Stellar 150 og Astral. Vil du vide mere? Læs om ResMed AutoEPAP.

En backup-frekvens udløser ventilation og støtte, når patienten ikke trækker vejret tilstrækkeligt på egen hånd. Ved at indstille en backup-frekvens kan du sikre, at din patient altid får tilstrækkelig ventilation. Backup-frekvensen er normalt sat lidt lavere end patientens spontane frekvens, hvilket fremmer patientudløste vejrtrækninger.⁷ En manglende backup-frekvens kan resultere i et øget antal blandede og centrale hændelser i de øvre luftveje hos patienter med fedmerelateret hypoventilation syndrom.⁸

Rise time refererer til den tid, det tager for respirationsapparatet at skifte fra EPAP til IPAP. Rise time kan justeres for at afspejle patientens ventilationsbehov, sygdomstype og fysiske tilstand. Dette kan hjælpe med at forbedre deres vejrtrækningsindsats, komfort og synkroni. Patienter med et stort ventilationsbehov, f.eks. personer med KOL, kan føle sig mere komfortable med en hurtigere rise time, mens andre, f.eks. personer med NMD, måske foretrækker et langsommere tempo.⁷

Alle ResMed-respirationsapparater har rise time, en funktion, der gør det muligt for dig at finjustere den tid, der kræves for, at apparatet kan nå IPAP. Vil du vide mere? Læs om ResMed Rise Time and Fall Time.

Fall time er den tid, det tager for luftvejstrykket at skifte fra IPAP til EPAP under en cyklus. Det er meget individuelt, hvor lang tid man skal bruge på overgangen til udånding. Ved at justere fall time, så den afspejler patientens fysiske behov og præferencer, kan man forbedre synkronien mellem patient og apparat samt vejrtrækningskomforten, især for patienter med begrænset ekspirationsflow. Det vurderes, at en justerbar fall time kan være særlig nyttig for patienter med fremskreden KOL, selv om det skal bemærkes, at der aktuelt mangler klinisk forskning på dette område. Disse patienter kan opleve et lille luftvejskollaps ved udånding, som potentielt kan afhjælpes af en længere fall time.⁷

Med Resmed-funktionen fall time kan du justere den tid, det tager for din patients apparat at nå EPAP. Den er inkluderet i Stellar-apparater. Vil du vide mere? Læs om ResMed Rise Time and Fall Time.

Trigger-niveauet, eller det inspiratoriske trigger-niveau, bestemmer, hvornår patientens inspiration starter. Triggerfølsomhed er et afgørende parameter for at sikre synkroni mellem patient og apparat. En medium triggerfølsomhed kan være passende, når patienten er vågen, mens følsomhedsniveauet skal tilpasses under søvn for at undgå en ineffektiv inspirationsindsats.⁷

ResMeds Trigger and Cycle-funktion giver dig mulighed for at finjustere den indsats, der kræves for at starte og afslutte en vejrtrækningscyklus. Den er tilgængelig i alle ResMed-apparater. Vil du vide mere? Læs mere om ResMed Trigger and Cycle-indstillinger.

Cyklus, eller ekspiratorisk trigger-niveau, bestemmer, hvornår inspirationen slutter. Som sådan er cyklusfølsomhed et afgørende parameter, der understøtter synkronien mellem patient og apparat. Ideelt set bør ventilationscyklus stemme overens med patientens naturlige vejrtrækningscyklus. For tidlig start af cyklus, hvor lufttilførslen stopper for hurtigt, og for sen start af cyklus, hvor apparatet bliver ved med at levere luft efter afslutningen af patientens åndedræt, kan begge forstyrre patientens komfort. Ekspiratorisk trigger-niveau bør indstilles, så man opnår en inspirationstid, der afspejler patientens respiratoriske mekanismer og deres obstruktive eller restriktive tilstand.⁷

Alle ResMed-apparater har en Trigger and Cycle-funktion, der gør det muligt at finjustere den indsats, der kræves for at starte og afslutte en vejrtrækningscyklus. Vil du vide mere? Læs mere om ResMed Trigger and Cycle-indstillinger.

Når en patient starter en vejrtrækning, og apparatet er i trykstøttetilstand (PS), bestemmes inspirationstiden af patientens indsats og respiratoriske mekanismer samt af specifikke ventilationsindstillinger som trykstigningstid, IPAP og ekspiratorisk triggerfølsomhed. Ved at indstille en maksimum inspirationstid (TiMax) kan du begrænse varigheden af inhalationsfasen. Dette kan være nyttigt i situationer, hvor betydelige luftlækager, forsinkelse i forhold til at nå flow-cykluskriteriet eller udfordringer med at matche patientens naturlige inhalationstempo kan få apparatet til at bruge for meget tid i den inspiratoriske fase. Man kan også indstille en minimum inspirationstid (TiMin) for at sikre tilstrækkelig tid til inhalation for at forbedre alveolær ventilation.⁷

ResMed TiControl fastsætter minimum- og maksimumgrænser for inspirationstid for at matche patientens naturlige inspirationsbehov. Funktionen findes i alle ResMed-apparater. Vil du vide mere? Opdag ResMed TiControl.

For at sikre at patienten modtager det ordinerede masketryk, bør vejrtrækningskredsløbet og patientmasken konfigureres og kalibreres, så apparatet kan måle og udligne kredsløbsmodstand. Konfiguration af masketypen inden for ventilationsalgoritmen gør det også lettere at kontrollere tilsigtet lækage og vurdere utilsigtede lækager.⁷

Respirationsapparater kan registrere en række data, herunder brugsdata, AHI, luftvejstryk, flow, tidalvolumen, lækager, inspirations-/ekspirationstider, trigger og cyklus samt respirationsfrekvens. Apparaterne kan registrere disse variabler med høj præcision og gemme dataene på et hukommelseskort, et USB-stik eller i skyen. Nogle apparater kan automatisk uploade data til patientstyringsplatforme til fjernmonitorering.

ResMeds AirView patientstyringssystem giver dig mulighed for let at få adgang til, analysere og dele din patients respiratoriske data og spore ændringer i dine patienters kliniske tilstand. Vil du vide mere?

Læs mere om AirView

Hvis en patient begynder at bruge apparatet mindre, kan det være et tegn på, at vedkommende har svært ved at tolerere behandlingen, f.eks. på grund af bivirkninger eller utilstrækkelige indstillinger. Tilsvarende kan et øget brug af apparatet indikere et større behov for ventilationsstøtte, muligvis på grund af sygdomsprogression. Patientens samlede daglige brug af NIV registreres i form af statistik og tendenser.¹⁰

Utilsigtede lækager er en hyppig uønsket hændelse i forbindelse med NIV. De påvirker ventilationskvaliteten og kan føre til nedsat compliance, asynkroni mellem patient og apparat og en forringelse af søvnkvaliteten. Detaljerede telemonitoreringsdata kan hjælpe behandlere og plejepersonale med at identificere og håndtere utilsigtede lækager fra distancen. Lækagestatistikker og -tendenser kan bruges til at bestemme, hvor og hvorfor en lækage opstår, og afhjælpe lækager, hvilket er forbundet med øget NIV-effektivitet.¹⁰ Brug af data fra apparatet fremmer tidlig, objektiv lækagedetektion og efterfølgende justering af parametre.¹⁰

Apparatdata kan bruges til at undersøge patientens AHI-score (Apnoea-Hypopnea Index) og flowkurve. AHI måler det antal gange, patientens vejrtrækning stopper eller reduceres væsentligt i løbet af hver times søvn. Måling af AHI er nyttig for patienter med obstruktiv søvnapnø eller fedmerelateret hypoventilations syndrom, hvis der ikke er utilsigtede lækager. Målingen kan misse øvre luftvejsobstruktioner, hvis der er lækager eller larynxblokeringer. Undersøgelse af flowkurven kan hjælpe behandlere med at identificere hændelser, som AHI misser. Flowkurven kan indikere årsagen til øvre luftvejsobstruktioner, selv om polygrafi kan være nødvendig for at bekræfte det.

Synkroni mellem patient og apparat vurderes ved hjælp af statistik og ved at se nærmere på tryk og flowkurver. Den overordnede synkroni vises sammen med procentdelen af vejrtrækninger, der udløses og spontant kører i cyklus. Disse værdier afhænger af forskellige faktorer og bør fortolkes omhyggeligt. Procentdelen af patientudløste vejrtrækninger kan f.eks. overvurderes med auto-triggering og tager muligvis ikke højde for ineffektiv indsats eller utilsigtede lækager. Procentdelen af spontane vejrtrækninger påvirkes af indstillinger for cykluskriterier, inspirationstidsinterval og utilsigtede lækager. En detaljeret analyse involverer fortolkning af tryk og flowkurver over en bestemt tidsakse, f.eks. 1 minut pr. periode. På den måde kan man bedre identificere faserelaterede asynkronier (ineffektiv indsats, auto-triggering, for tidlig cyklusstart, dobbelttriggering og forsinket cyklusstart) og flowasynkronier (flowoverskridelse eller utilstrækkeligt flow).¹⁰

Natlig pulsoximetri er et simpelt, omkostningseffektivt screeningsværktøj til at vurdere NIVs indvirkning på gasudvekslinger. Med natlig pulsoximetri, uanset om den er selvstændig eller tilknyttet et apparat, kan man lave en visuel undersøgelse af SpO2, lækager og flowkurver. Det er velegnet til at detektere hurtig desaturation under øvre luftvejsobstruktioner. Selvom det ikke anbefales for visse populationer, kan det screene for respiratoriske hændelser, forudsige resultater og monitorere NIV-brug om natten. En vurdering af natlig pulsoximetri kræver mindst 4,5 timers søvnregistrering med minimale uregelmæssigheder, eksklusive utilsigtede lækager. Visuel inspektion supplerer statistik på grund af begrænsninger. Unormale resultater kan resultere i justering af apparatet.¹⁰

Non-invasiv ventilation (NIV) refererer til enhver form for ventilation, der leveres gennem en non-invasiv grænseflade som en nasalmaske, fullfacemaske eller et mundstykke. Teknologien bruges normalt til behandling af respirationssvigt, som opstår, når åndedrætssystemet ikke i tilstrækkeligt omfang udveksler gasser (ilt og kuldioxid) i kroppen. I takt med at teknologien forbedres bliver non-invasiv ventilation en stadig mere populær måde at levere mekanisk ventilation på. Non-invasiv ventilation er designet til at yde effektiv ventilation uden behov for intubation eller trakeostomi. Det gør NIV nemmere at implementere og øger komforten for patienten. Det reducerer desuden risikoen for infektion sammenlignet med invasive metoder.¹² NIV er designet til at give mere fleksibilitet til ikke-afhængige patienter, da ventilation kan være periodisk. Eksempelvis kan de få behandling udelukkende om natten, undgå indlæggelse på intensivafdelinger, og det bliver nemmere at give behandling i hjemmet.

Invasiv ventilation (IV) bruges ofte til patienter, der ikke er egnet til non-invasiv ventilation (NIV). Begrebet “invasiv” bruges i de tilfælde, hvor patienten i forbindelse med behandlingen skal have et instrument ind i munden (f.eks. en endotrakealtube), næsen eller under huden (f.eks. en trakeaostomitube) med henblik på at skabe en kunstig luftvej. Det bruges indimellem, når en patient har akut respirationssvigt eller er afhængig af langsigtet ventilationsbehandling i hjemmet. Med en trakeaostomitube indsat kan lækager kontrolleres, og ventilationen sikres. For patienter med overdreven sekretion giver trakeostomien direkte adgang til sekretfjernelse gennem sugning.

Mekanisk ventilation, uanset om det er invasiv eller non-invasiv ventilation, leverer luft, så lungerne pustes op, næsten på samme måde som, når en person puster en ballon op. Det sker ved, at der leveres luft ved et forudindstillet tryk (barometrisk ventilation) eller en forudindstillet volumen (volumetrisk ventilation) under inspirationsfasen af patientens vejrtrækningscyklus.

Barometrisk ventilation leverer et forudindstillet tryk med hver inspiration, men patientens tidalvolumen og flowhastighed er ikke faste og kan variere med hver vejrtrækning. Bilevel-respirationsapparater giver typisk barometrisk ventilation og bruger et lækagekredsløb. De bruges primært til non-invasiv ventilation (NIV), selv om nogle kan bruges til ikke-afhængige, invasivt ventilerede patienter.

Volumetrisk ventilation leverer en forudindstillet luftmængde i løbet af inspirationsperioden. Det tryk, der skal til for at levere luftmængden, varierer, og flowhastigheden kan justeres.

Hybridtilstande kombinerer aspekter af både volumetrisk og barometrisk ventilation. Det sikrer, at den luftvejstrykvolumen, der leveres, løbende justeres for at opnå den forudindstillede volumen.

Typisk leveres invasiv ventilation (IV) gennem et apparat, der kan give et højt tryk, monitorere udåndingsvolumener og udsende en række forskellige alarmer.

Respirationsapparater kan levere ventilationsstøtte via et lækagekredsløb eller et ventilkredsløb.
Et lækagekredsløb er et enkelt kredsløb, der har en bevidst lækage indbygget. Denne lækage kan være i selve kredsløbet eller i masken. Når patienten ånder ud, kommer udåndingsluften ud gennem lækagen. Derfor skal apparater, der anvendes med et lækagekredsløb, altid have en luftstrøm gennem kredsløbet for at udskille udåndingsluften.

En utilsigtet lækage er en almindelig årsag til asynkroni mellem patient og apparat.

Ventilkredsløb har en aktiv indåndings- og udåndingsventil, som åbner og lukker ved inspiration og ekspiration. Ventilkredsløb kan bruges i både IV- og NIV-ventilation samt i barometrisk, volumetrisk og hybrid tilstand. Ventilkredsløb kan bruges i enten enkelt- eller dobbeltarmskonfiguration. Ikke-ventilerede masker skal bruges til non-invasiv ventilventilation. Dobbeltarmskredsløbet kan bruges til patienter, der har behov for at monitorere deres udåndingsvolumen nøje, f.eks. meget unge patienter eller patienter med en fremskreden stabil lidelse. Ventilkredsløb kan bruges hos invasivt ventilerede patienter, men de kan også bruges non-invasivt i barometrisk og i nogle tilfælde volumetrisk tilstand.